---
title: "Måler udtaget til kontrol"
description: "Fjernvarmemålere udtages til kontrol. I henhold til gældende lovgivning skal målere i drift kontrolleres løbende,"
date: "2026-04-15"
created: "2026-04-15"
---

[Hjem](https://grenaa-varmevaerk.dk/)

                    [Nyheder](https://grenaa-varmevaerk.dk/nyheder)

                [Måler udtaget til kontrol](https://grenaa-varmevaerk.dk/nyheder/maaler-udtaget-til-kontrol)

# Måler udtaget til kontrol

Grenaa Varmeværk har installeret elektroniske målere hos alle forbrugere. Ud over at blive anvendt til aflæsning i forbindelse med afregning, er målerne et vigtigt redskab, som gør det muligt hurtigt at opdage eksempelvis utætheder eller høje returløbstemperaturer, der kan skyldes fejlindstillinger eller skader på anlægget.

I henhold til gældende lovgivning skal målere i drift kontrolleres løbende, blandt andet via stikprøver. Derfor vil vores teknikere i samarbejde med et lokalt VVS-firma i løbet af april påbegynde udskiftning af de målere, der er udtaget til kontrol.

Det betyder, at nogle forbrugere vil blive kontaktet i forbindelse med udskiftningen. Har du mistanke om, at din måler er defekt, er du velkommen til at kontakte Grenaa Varmeværk på telefon 86 32 17 44.
