---
title: "Rørforbindelse til De danske gærfabrikker"
description: "Rørforbindelsen mellem Grenaa Varmeværk og De Danske Gærfabrikker er nu ved at være færdigmonteret."
date: "2026-09-09"
created: "2026-09-09"
---

[Hjem](https://grenaa-varmevaerk.dk/)

                    [Nyheder](https://grenaa-varmevaerk.dk/nyheder)

                [Rørforbindelse til De danske gærfabrikker](https://grenaa-varmevaerk.dk/nyheder/roerforbindelse-til-de-danske-gaerfabrikker)

# Rørforbindelse til De danske gærfabrikker

Rørforbindelsen mellem Grenaa Varmeværk og De Danske Gærfabrikker er nu ved at være færdigmonteret.

Den nye rørforbindelse gør det muligt at udnytte overskudsvarmen fra De Danske Gærfabrikker i fjernvarmenettet. Samtidig får Grenaa Varmeværk mulighed for at levere fjernvarme til opvarmning af De Danske Gærfabrikker.

Det betyder, at overskudsvarme, som ellers ville gå til spilde, fremover kan bruges til at forsyne Grenaas borgere med varme. Projektet bidrager dermed til en mere effektiv og bæredygtig varmeforsyning.

Der er dog fortsat et stykke vej, før overskudsvarmen kan sendes ud i fjernvarmenettet.

Inden projektet kan sættes i drift, skal de nødvendige bygninger og tekniske installationer etableres. Når disse er på plads, er vi endnu et skridt tættere på at kunne udnytte overskudsvarmen til gavn for både miljøet og fjernvarmekunderne i Grenaa.
