Termografering af fjernvarmenettet fra luften

17. marts 2025

Fra tirsdag den 18. marts og frem til tirsdag den 8. april vil en del af Grenaa Varmeværks fjernvarmenet blive termograferet fra luften af en drone.

Termografering af fjernvarmenettet er en effektiv måde for Grenaa Varmeværk til at lokalisere et evt. rørbrud, der ellers kan tage tid at lokalisere – og vi kan risikere at skulle grave et større område op end nødvendigt for at finde det præcise sted for rørbruddet.


Fra luften kan dronen med en termisk sensor måle varmeudstråling og skabe et billede af det. Det er ikke almindelige billeder, der tages, men derimod en grafisk mosaik, hvor man kan identificere unormalt høje temperaturer og dermed sandsynligheden for et varme- og vandtab.


Dronen flyver i 80-120 meters højde, og man vil muligvis kunne høre en svag brummen fra den. Der bliver fløjet om aftenen, hvor der er mørkt, og der vil være to personer til at styre og udføre termograferingen.

Opgaven udføres af Drone Systems for Grenaa Varmeværk.

//