Årsaflæsning 2024 og takster for 2025
20. december 2024
Grenaa Varmeværk fjernaflæser alle varmemålere. Årsaflæsningen vil ske ultimo december 2024, og varmeregnskabet for 2024 kan ses på E|Forsyning fra medio januar 2025.
Varmeregnskabet udsendes desuden sammen med opkrævningen af 1. rate 2025, som forfalder til betaling den 4. februar 2025.
På baggrund af generelle prisstigninger i samfundet har Grenaa Varmeværk reguleret prisen for 2025.
Dette betyder, at forbrugsbidraget stiger fra kr. 337,50 pr. MWh til kr. 377,50 pr. MWh incl. moms, samtidig stiger effektbidraget fra kr. 26,25 pr. m2 incl. moms til kr. 28,25 pr. m2 incl. moms, abonnementsbidraget er uændret på kr. 975,00 pr. år incl. moms.